

– Michel Protti, Chief Privacy and Compliance Officer for produktafdelingen
Vores arbejde med at beskytte personoplysninger er understøttet af interne styringsstrukturer, der integrerer standarder for beskyttelse af personoplysninger og databrug i samtlige aspekter af virksomhedens drift.
I takt med at vi fortsætter med at integrere beskyttelse af personoplysninger i hele virksomheden, integrerer vi teams i produktgrupper, som udbygger forståelsen af overvejelser vedrørende beskyttelse af personoplysninger ved at bidrage med ekspertise inden for hver produktgruppe. Disse teams står i frontlinjen og er ansvarlige for overholdelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger på tværs af alle vores produkter. Vi har en robust og samarbejdsorienteret proces, der indbygger krav til beskyttelse af personoplysninger i produkternes handlingsplaner hos Meta. To gange årligt bruger produktteams i gennemsnit 6-8 uger på at planlægge beskyttelse af personoplysninger, hvoraf en del af planerne er sat af til at udvikle ny og forbedret beskyttelse af personoplysninger.
Med vores Chief Privacy and Compliance Officer for produktafdelingen, Michel Protti, i spidsen består Metas team til produkternes overholdelse af reglerne og beskyttelse af personoplysninger af dusinvis af teams, både tekniske og ikke-tekniske, som har fokus på at vejlede virksomheden i strategier for beskyttelse af personoplysninger.
Teamet for produkternes overholdelse af reglerne og beskyttelse af personoplysninger er kernen i vores virksomheds bestræbelser på at opretholde et omfattende program for beskyttelse af personoplysninger. Dets mission – at tilvejebringe en mere ansvarlig praksis og facilitere innovation i hele Meta – fungerer som rettesnor for dette arbejde ved at sikre, at folk forstår og har tillid til, at Metas produkter og tjenester anvender deres data på ansvarlig vis.
Teamet for produkternes overholdelse af reglerne og beskyttelse af personoplysninger er blot én organisation blandt mange i hele virksomheden, der har ansvar for beskyttelse af personoplysninger. Der er tusindvis af personer i forskellige organisationer og roller hos Meta, herunder i teams for offentlig politik, jura og produkter, som arbejder på at integrere beskyttelse af personoplysninger i samtlige facetter af driften i vores virksomhed. Det at få perfekt styr på beskyttelse af personoplysninger kræver en omfattende tværfaglig indsats, og vi mener, at alle hos Meta bærer en del af ansvaret for denne indsats.
Med Erin Egan, som er Vice President og Chief Privacy Officer for politikafdelingen, i spidsen leder teamet for beskyttelse af personoplysninger og datapolitik vores engagement i den globale offentlige diskussion omkring beskyttelse af personoplysninger, herunder nye lovrammer, og sikrer, at feedback fra myndigheder og eksperter rundt om i verden tages med i overvejelserne i forbindelse med vores produktdesign og praksis for databrug.
For at gøre dette rådfører teamet for beskyttelse af personoplysninger og datapolitik sig med disse grupper gennem en række forskellige konsultationsmekanismer. I 2024 var der tale om følgende:
Vi støtter og deltager i branchekonferencer og andre begivenheder, der styrker beskyttelsen af personoplysninger og fortæller om fremskridtene indenfor beskyttelse af personoplysninger. I 2024 fortalte vi om vores fremskridt indenfor teknologi, der beskytter personoplysninger, på USENIX' Conference on Privacy Engineering Practice and Respect, samt om de anbefalede fremgangsmåder inden for ledelse og ansvarlighed på IAPP's konferencer til fagfolk indenfor ledelse og beskyttelse af personoplysninger over hele verden. Dette er vores muligheder for både at dele viden med eksperterne og tage ved lære fra dem, så vi sikrer, at vi tager deres perspektiver i betragtning, når vi udformer produkter og politikker.
Vi samarbejder desuden med en række eksperter via rådgivende grupper, som vi udbyggede i 2024. Disse grupper har til formål at underbygge Metas beslutningstagning indenfor de nyeste og mest komplekse spørgsmål, vi står overfor, når vi skaber innovative teknologier. I 2024 konsulterede vi grupper med fokus på følgende:
Det juridiske team for beskyttelse af personoplysninger er rodfæstet i designet og den løbende realisering af vores program, og de bistår med rådgivning om juridiske krav i løbet af vores proces for gennemgang af privatindstillinger.
Komitéen for beskyttelse af personoplysninger og produkters overholdelse af regler er en uafhængig komité bestående af vores bestyrelse, som mødes mindst én gang i kvartalet og har ansvar for beskyttelse af personoplysninger og produkters overholdelse af regler. Komitéen består af uafhængige bestyrelsesmedlemmer, som er rige på erfaringer fra lignende tilsynsroller. Mindst én gang i kvartalet modtager de briefinger om bl.a. det globale landskab for politikker, status for vores program til beskyttelse af personoplysninger og status for den uafhængige tredjepartsvurdering af vores program til beskyttelse af personoplysninger.
Intern revision sikrer et uafhængigt tilsagn om den overordnede tilstand af vores program til beskyttelse af personoplysninger og den understøttende kontrolramme.
En del af det at sikre, at alle forstår deres rolle i forbindelse med beskyttelse af personoplysninger hos Meta, er at fremme løbende læring og uddannelse, der omfatter kurser og interne oplysningskampagner om databeskyttelse.
En central del af vores tilgang til uddannelse i beskyttelse af personoplysninger leveres i kraft af vores kurser i beskyttelse af personoplysninger. Vores undervisning i beskyttelse af personoplysninger dækker de grundlæggende elementer indenfor beskyttelse af personoplysninger og er designet til at give alle hos Meta kompetence til at genkende risici indenfor beskyttelse af personoplysninger og træffe ansvarlige beslutninger, der kan mindske dem, så vi alle sammen kan være stolte – ikke blot af det, vi skaber, men også af den måde, vi skaber det på. Et afgørende tema er, at Metas personale er bevidste om, at de er de første til at forsvare mod risici indenfor beskyttelse af personoplysninger, samt hvordan de reducerer disse risici.
Gennem dette e-læringsformat omfatter både vores årlige kursus i beskyttelse af personoplysninger og vores kurser i beskyttelse af personoplysninger for nye medarbejdere scenariebaserede eksempler på overvejelser i relation til beskyttelse af personoplysninger, som er i overensstemmelse med vores virksomhedsdrift. De indeholder en vurdering for at teste, at folk har forstået de relevante begreber vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Disse kurser opdateres og udrulles hvert år for at sikre, at de foruden de centrale begreber indeholder relevante oplysninger.
I tillæg til vores grundlæggende kursus i beskyttelse af personoplysninger har vi et katalog over alle de kendte kurser, der bliver udrullet i hele Meta, og som omfatter en forskellige emner og risici.
En anden måde, hvorpå vi skaber opmærksomhed om beskyttelse af personoplysninger i hele virksomheden, er via regelmæssig kommunikation til medarbejderne. I tillæg til vores kurser i beskyttelse af personoplysninger leverer vi løbende indhold om beskyttelse af personoplysninger via interne kommunikationskanaler, opdateringer fra Metas ledelse, interne spørgesessioner samt en dag dedikeret til databeskyttelse (Privacy Day).
Vi bruger de afgørende stunder såsom Data Privacy Day til at sætte fokus på beskyttelse af personoplysninger i hele virksomheden, har oplæg fra Metas ledelse og fremhæver centrale koncepter og prioriteter inden for beskyttelse af personoplysninger gennem engagerende indhold og begivenheder.
Vi har et dedikeret team, hvis opgave er at sikre, at virksomheden overholder de globale regler for beskyttelse af personoplysninger og databestemmelser. For at kunne nå dette mål har vi udviklet en omfattende end-to-end-proces, der hjælper os med at finde og reagere på eksterne lovmæssige forpligtelser. Denne proces giver virksomheden et koordineret indblik i samtlige kommende lovmæssige forpligtelser samt en forudsigelig proces, der støtter vores respons.
Vi har skabt vores program til risikostyring i forbindelse med personoplysninger for at kunne identificere og vurdere risici i forbindelse med beskyttelse af personoplysninger i relation til vores måder at indsamle, bruge, dele og opbevare brugerdata på. Vi benytter denne proces til at identificere risikotemaer, forbedre vores program til beskyttelse af personoplysninger og blive klar til fremtidige initiativer til overholdelse af regler og standarder.
Vi har udviklet sikkerhedsforanstaltninger, herunder processer og tekniske kontroller, for at imødekomme risici i relation til beskyttelse af personoplysninger. Som en del af denne indsats gennemfører vi interne evalueringer af både sikkerhedsforanstaltningernes design og effektivitet for at mindske risici i relation til beskyttelse af personoplysninger.
Vi har etableret en centraliseret funktion til problemhåndtering for at facilitere selvidentifikation og afhjælpning af problemer i relation til beskyttelse af personoplysninger. Denne proces spænder over hele cyklussen for håndtering af problemer i relation til beskyttelse af personoplysninger – fra modtagelse og prioritering samt planlægning af afbødende foranstaltninger til den afsluttende lukning med bevisførelse.
Vi har sammensat et såkaldt "red team", der har til opgave proaktivt at teste vores processer og teknologi for at identificere potentielle risici i relation til beskyttelse af personoplysninger. Dette "red team" for beskyttelse af personoplysninger påtager sig rollen som eksterne eller interne parter, der forsøger at omgå vores kontroller og sikkerhedsforanstaltninger – hvilket hjælper os med proaktivt at identificere områder, hvor vi kan forbedre vores kontrolmiljø.
Uanset hvor robuste vores afhjælpnings- og sikkerhedsforanstaltninger er, har vi også brug for en proces til at (1) identificere, hvornår en hændelse potentielt underminerer fortroligheden, integriteten eller tilgængeligheden af data, som Meta er ansvarlig for, (2) undersøge sådanne situationer og (3) træffe de nødvendige foranstaltninger for at håndtere de mangler, vi identificerer.
Vores hændelseshåndteringsprogram opererer globalt for at føre tilsyn med de processer, hvormed vi identificerer, vurderer, afhjælper og korrigerer hændelser i relation til beskyttelse af personoplysninger. Selvom teamet for beskyttelse af personoplysninger og datapraksis leder hændelseshåndteringsprocessen, er hændelser i relation til beskyttelse af personoplysninger alles ansvar hos Meta. Teams fra hele virksomheden, herunder den juridiske afdeling og produktteams, spiller en afgørende rolle. Vi fortsætter med at investere tid, ressourcer og energi i at bygge et program i flere lag, som hele tiden udvikler sig og bliver bedre, og vi fremhæver tre komponenter i vores tilgang nedenfor.
Vi anvender en trinvis tilgang til at beskytte personer og deres oplysninger – hvilket inkluderer implementering af sikkerhedsforanstaltninger, der er designet til at fange fejl proaktivt, før de udvikler sig til problemer. Fordi vi opererer i så stor skala, har vi investeret massivt i at bygge og udrulle et bredt udvalg af automatiserede værktøjer, som har til formål at hjælpe os med at identificere og afhjælpe potentielle hændelser i relation til beskyttelse af personoplysninger så tidligt og hurtigt som muligt. Disse automatiserede systemer er designet til at registrere hændelser i realtid for derved at facilitere hurtig respons.
Uanset hvor godt vores automatiserede system bliver, vil vores medarbejderes supervision og omhu naturligvis altid spille en afgørende rolle i forbindelse med proaktivt at identificere og afhjælpe hændelser. Vores tekniske teams gennemgår regelmæssigt vores systemer for at identificere og rette hændelser, før de når at påvirke folk.
Siden 2011 har vi kørt et Bug Bounty-dusørprogram, hvor eksterne forskere hjælper med at forbedre sikkerheden og beskyttelsen af personoplysninger i vores produkter og systemer ved at rapportere potentielle sikkerhedsmæssige sårbarheder til os. Forskernes resultater kan føre til yderligere undersøgelser samt, hvis det er nødvendigt, afhjælpning hos Meta. Programmet hjælper os med at skalere vores foranstaltninger for opdagelse af fejl og løse dem hurtigere for bedre at kunne beskytte vores fællesskab, og de belønninger, vi betaler til de kvalificerede deltagere, ansporer til mere sikkerhedsforskning af høj kvalitet.
I løbet af de seneste 10 år har flere end 50.000 forskere deltaget i dette program, og omkring 1.500 forskere verden over har fået tildelt dusører.
Selvom vi har implementeret en række beskyttende foranstaltninger mod hændelser i relation til beskyttelse af personoplysninger som for eksempel uautoriseret adgang til data, så mener vi, hvis der alligevel sker en hændelse, at gennemsigtighed er vigtigt for at genopbygge tilliden til vores produkter, tjenester og processer. Derfor omfatter vores hændelseshåndteringsprogram, udover at vi udbedrer og bliver klogere af vores fejl, trin til at give folk besked, hvor det er relevant, f.eks. gennem et opslag i vores Newsroom eller vores Privacy Matters-blog om problemer, der påvirker vores fællesskab, eller ved at arbejde sammen med de retshåndhævende myndigheder eller andre myndigheder om at tage hånd om de hændelser, vi finder.
Tredjeparter er eksterne partnere, som gør forretning med Meta, men som ikke ejes eller drives af Meta. Disse tredjeparter kan typisk inddeles i to primære kategorier: Dem, der leverer en tjeneste til Meta (f.eks. virksomheder, der bistår med websitedesign,) og dem, der opbygger deres virksomhed omkring vores platform (f.eks. app- eller API-udviklere). For at begrænse de risici, der er forbundet med at udveksle data- og personoplysninger med tredjeparter, har vi udviklet et særligt program til at overvåge og administrere tredjeparter – et program, hvis ansvar er at føre tilsyn med risici forbundet med tredjeparter og implementere passende sikkerhedsforanstaltninger i relation til beskyttelse af personoplysninger.
Vi har også udviklet en proces til at vurdere tredjeparters beskyttelse af personoplysninger for tjenesteudbydere, som bruges til at vurdere og afhjælpe risici i relation til beskyttelse af personoplysninger. Vores processer kræver, at disse tjenesteudbydere også er bundet af kontrakter, der indeholder bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger. Deres risikoprofil afgør, hvordan de overvåges og genvurderes, og, hvor det er relevant, hvilke håndhævelsesforanstaltninger der skal træffes som resultat af overtrædelser, herunder ophævelse af samarbejdet.
Som et led i Metas konstante forpligtelse til at opbygge et trygt og privatlivsorienteret økosystem for udviklere har vi lanceret nye ressourcer og initiativer, der er designet til at understøtte ansvarlig databrug og styrke integriteten på vores platform.
Responsible Platform Initiatives Hub: Vi har lanceret det nye Responsible Platform Initiatives Hub for at centralisere Metas tilgang til beskyttelse af personoplysninger og sikkerhed hos vores tredjepartsudviklere. Dette styrker vores forpligtelse overfor tryg og ansvarlig datapraksis på vores platform. Dette center udbyder ressourcer og omfattende vejledning i vores programmer med fokus på overholdelse af regler, praksis for ansvarlig udvikling samt de værktøjer, der hjælper udviklere med at imødekomme Metas regler for beskyttelse af personoplysninger. I dette center har udviklere adgang til ressourcer, der er relaterede til vores politikker og praksisser for at drive en ansvarlig platform. Dette understøtter et tryggere og mere transparent økosystem.
Dataadgang og -fornyelse: Vi har introduceret en ny, samlet proces til at anmode om, administrere samt forny udvikleres adgang til data. Dette styrker vores forpligtelse overfor at simplificere platformen og skabe nye værktøjer til udviklere. Ifm. fornyelse af dataadgang gennemgår udviklerne en regelmæssig årlig evaluering for at bekræfte, at de fortsat overholder Metas regler for beskyttelse af personoplysninger og data samt vilkårene for platformen. Denne proces kræver, at udviklerne udtrykkeligt bekræfter, at de overholder Metas regler og vilkår for databeskyttelse, samt redegør for, hvordan og hvorfor hver type data bliver anvendt. Ved at samle udvikleroplevelsen håber vi på at strømline den for udviklerne, så de kan imødekomme vores krav og give deres slutbrugere stabil tryghed og beskyttelse af deres personoplysninger.
Vores team til anti-scraping har til formål at opspore, undersøge og blokere adfærdsmønstre, som er forbundet med uautoriseret scraping. Scraping er automatiseret indsamling af data fra et website eller en app, og det kan enten være autoriseret eller uautoriseret. Brug af automatisering til at få adgang til eller indsamle data fra Metas platforme uden vores tilladelse er en overtrædelse af vores tjenestevilkår.
Vi fortsætter med at investere i infrastruktur og værktøjer, der skal gøre det sværere for scrapere at indsamle data fra vores tjenester og vanskeligere for dem at drage fordel af dataene, hvis de lykkes med det. Eksempler på disse investeringer omfatter mængde- og databegrænsninger. Mængdebegrænsninger begrænser, hvor mange gange en person kan interagere med vores produkter inden for et givet tidsrum, mens databegrænsninger forhindrer folk i at få flere data, end der bør være nødvendigt for at de kan bruge vores produkter normalt.
Vi gør brug af internt genererede bruger- og indholds-id'er efter at vi har observeret, at uautoriseret scraping ofte involverer at gætte eller købe sådanne id'er. Vi bruger også nye, pseudonymiserede id'er, der medvirker til at hindre uautoriseret datascraping ved at gøre det sværere for scrapere at gætte, oprette forbindelse til og gentagne gange tilgå data.
Vi har blokeret milliarder af formodede uautoriserede scraping-handlinger om dagen på tværs af Facebook og Instagram, og vi har implementeret en bred vifte af foranstaltninger mod uautoriserede scrapere, herunder deaktivering af konti og anmodninger om, at virksomheder, der hoster scrapede data, sletter dem.
Processen for gennemgang af privatindstillinger er en central del af udviklingen af nye og opdaterede produkter, tjenester og fremgangsmåder hos Meta. Ved hjælp af denne proces vurderer vi, hvordan data vil blive brugt og beskyttet som en del af nye eller opdaterede produkter, tjenester og fremgangsmåder. Vi gennemgår månedligt i gennemsnit 1400 produkter, funktioner og datapraksisser i hele virksomheden, før de bliver sendt ud, for at vurdere og afbøde risici ifm. beskyttelse af personoplysninger.

—Komal Lahiri, VP, Governance, Risk, and Compliance for produktafdelingen
Som en del af processen evaluerer det tværfaglige team af eksperter i beskyttelse af personoplysninger de potentielle risici, der er forbundet med et projekt, og afgør, om der skal ske ændringer før projektlanceringen for at imødekomme disse risici. Hvis der er uenighed om vurderingen af gældende risici eller de foreslåede produktbegrænsninger, kræver processen, at teams eskalerer til ledelsen med ansvar for produkter og politikker og i sidste ende den administrerende direktør for yderligere evaluering og en beslutning.
Udviklingen af vores nye eller modificerede produkter, tjenester eller fremgangsmåder gennem processen for gennemgang af privatindstillinger guides af vores interne forventninger til beskyttelse af personoplysninger, som ombefatter følgende:
Vi har også investeret i verificeringsgennemgang og en centraliseret platform til at understøtte processen for gennemgang af privatindstillinger i større skala:
– Michel Protti, Chief Privacy and Compliance Officer for produktafdelingen

Vi har gjort betydeligt fremskridt med at styrke vores proces til gennemgang af privatindstillinger via teknologiske investeringer. Helt konkret har vi introduceret en beslutningsstruktur på produktniveau, der har styrket konsistensen og standardiseringen i vores gennemgange. Denne struktur giver os mulighed for at automatisere og strømline gennemgangsprocessen ved at udnytte tidligere gennemgange af lignende projekter og indlejre styring af personoplysninger direkte i vores tekniske værktøjer. Pga. disse ændringer kan vi gennemgå mere end 1.400 lanceringer om måneden og bevare en konsistent standard for beskyttelse af personoplysninger.
Vi fortsætter med at udbygge og udvikle vores infrastruktur med fokus på beskyttelse af personoplysninger – innovative og effektive tiltag, der er indlejret i Metas infrastrukturløsninger, så teknikerne nemmere kan imødekomme de komplekse krav til beskyttelse af personoplysninger, når de udvikler produkter. Den personoplysningsorienterede infrastruktur (PAI) indlejrer regler for beskyttelse af personoplysninger direkte i koden. Dette hjælper med at sikre, at kravene automatisk bliver overholdt. For eksempel har vi udviklet politikzoner i hele vores infrastruktur, som behandler begrænsninger af data, såsom kun at anvende det til tilladte formål, og giver stærke garantier om at begrænse formålene med at behandle data. PAI er fortsat afgørende for at kunne håndhæve komplekse scenarier med formålsbegrænsninger og sikre skalerbarhed, pålidelighed samt en strømlinet oplevelse for udviklerne.
Vi reducerer proaktivt den mængde brugerdata, vi indsamler og bruger, ved at implementere innovative værktøjer og teknologier på tværs af Meta. Vi fortsætter med at investere i teknologier til beskyttelse af privatlivet (privacy-enhancing technology, PET) – teknologier, der er baseret på avancerede kryptografiske og statistiske teknikker, der hjælper med at minimere de data, vi indsamler, behandler og bruger, og vi har arbejdet på at dele dette arbejde via open source i tilfælde, hvor det er til gavn for det bredere økosystem, herunder i forbindelse med teknologier til beskyttelse af privatlivet til AI via PyTorch. Derudover hjalp vores investeringer i teknologier til beskyttelse af privatlivet med at muliggøre en ny kryptografisk sikkerhedsfunktion på WhatsApp, der verificerer, at din forbindelse og samtale er sikker på basis af nøglegennemsigtighed. Denne funktion reducerer muligheden for, at en tredjepart udgiver sig for at være den person eller virksomhed, som en bruger ønsker at oprette forbindelse til og dele krypterede beskeder med, ved at kontrollere gyldigheden af offentlige nøgler i samtalen mod et register på serversiden, der lagrer offentlige nøgler med brugeroplysninger, og derefter levere en offentligt tilgængelig revisionsoptegnelse til beskyttelse af personoplysninger, således at alle kan bekræfte, at data ikke er blevet slettet eller ændret i registeret.
På samme måde har vi udviklet et framework til fjernelse af kode og aktiver, som guider udviklere til en sikker og effektiv udfasning af et produkt. Udfasning af produkter er en kompleks opgave, der involverer interne og eksterne afhængigheder, herunder afhængigheder af andre Meta-produkter, som måske ikke selv er omfattet af udfasningen. For at adressere dette indeholder vores Systematic Code and Asset Removal Framework (SCARF) et værktøj til styring af workflows, der sparer udviklere tid ved at identificere afhængigheder og den korrekte rækkefølge i forbindelse med udrensningen af et produkt. Derudover indeholder SCARF undersystemer til sikker fjernelse af død kode samt ubrugte datatyper.
SCARF driver tusindvis af menneskedrevne udfasningsprojekter sammen med de millioner af kode- og dataaktiver, det har renset automatisk. Det er også nyttigt for vores teams, der arbejder med beskyttelse af personoplysninger og bruger værktøjet til at overvåge udviklingen af igangværende produktudfasninger og sikre, at de bliver afsluttet rettidigt.
Siden 2016 har de personlige samtaler på WhatsApp været beskyttet af end-to-end-kryptering. Det betyder, at ingen udenfor en brugers chats kan se dem eller lytte til dem – heller ikke WhatsApp eller Meta. I 2023 begyndte vi at lancere en standardiseret end-to-end-kryptering for alle personlige chats og opkald mellem to personer på Messenger, så de blev endnu mere private og sikre. Dette sikrer, at ingen kan se dine beskeder udover dig selv og den person, du chatter med.
Det har taget år at levere dette, fordi vi har taget os tid til at sørge for, at alt fungerer som det skal. Vores teknikere, kryptografer, designere, politikeksperter og produktchefer har arbejdet utrætteligt for at genopbygge Messenger-funktioner helt fra bunden. Aktivering af end-to-end-kryptering på Messenger betød grundlæggende en genopbygning af mange aspekter af applikationsprotokollerne med henblik på at forbedre beskyttelse af personoplysninger og sikkerheden, samtidig med at de funktioner, der har gjort Messenger så populært, bliver bevaret. Vores tilgang var at gøre brug af tidligere erfaringer fra WhatsApp og Messengers hemmelige samtaler (Messengers tidligere mulighed for end-to-end-kryptering) og derefter genskabe dem med henblik på vores mest udfordrende problemstillinger, såsom funktionalitet på flere enheder, funktionssupport, beskedhistorik og websupport. Undervejs introducerede vi nye funktioner til personindstillinger, sikkerhed og kontrol, såsom applås og leveringskontroller, der gør det muligt for folk at vælge, hvem der kan sende dem beskeder, og forbedrede samtidig eksisterende sikkerhedsfunktioner såsom anmeldelser, blokering og beskedanmodninger. På WhatsApp, hvor alle personlige chats og opkald som standard er end-to-end-krypterede, har vi lanceret et nyt krypteret lagersystem, der er bygget med WhatsApps Auditable Key Directory, som giver brugene mulighed for at gemme og gendanne deres WhatsApp-kontakter på sikker vis.
Grundlæggende handler end-to-end-kryptering om at beskytte folks kommunikation, så de kan føle sig trygge ved at udtrykke sig over for venner og familie. Vi arbejdede tæt sammen med eksterne eksperter, akademikere, fortalere og regeringer for at identificere risici og udvikle afbødende foranstaltninger for at sikre, at privatindstillinger og sikkerhed går hånd i hånd. Vi har bestilt en uafhængig vurdering af indflydelse på menneskerettigheder og designet vores produkter, tilbudt robuste brugerindstillinger og investeret i proaktiv registrering af misbrug.
Med Ray-Ban Meta-briller kan du tage et billede eller optage en video fra din unikke synsvinkel, lytte til musik eller besvare et opkald – helt uden at tage din telefon frem. Ray-Ban Meta-briller er blevet omdesignet med et kamera af højere kvalitet, forbedrede lyd- og mikrofonsystemer og nye funktioner såsom livestreaming og indbygget Meta AI, så du ikke behøver at vælge mellem at indfange øjeblikket og opleve det.
Ray-Ban Meta-briller blev udviklet med beskyttelse af personoplysninger for øje, og de tjener som et klart bevis på vores forpligtelse over for ansvarlig innovation og indbygget databeskyttelse. Vi har indarbejdet feedbacken fra vores interessenter – som vi indsamlede i den tidlige fase, lige fra vi lancerede Ray-Ban Stories – på meningsfulde og håndgribelige måder.
Vi har lanceret teenagerkonti på Instagram – en ny oplevelse for teenagere, der er guidet af forældre. Der vil også komme teenagerkonti på Metas andre platforme. Teenagerkonti har indbygget beskyttelse, som begrænser, hvem der kan kontakte teenagere, samt hvilket indhold de kan se. Teenagere får automatisk teenagerkonti, og teenagere under 16 år skal have en forælders tilladelse til at lempe de indbyggede standardindstillinger.
Supervision for forældre: Selvom forældre ikke kan læse deres teenagers beskeder, kan de se, hvem deres teenager har sendt beskeder til i de sidste syv dage.
Der findes flere oplysninger her.
Vi lancerede nye funktioner til generativ AI, herunder AI-klistermærker, billedredigering med AI samt vores AI-assistent, der er kendt som Meta AI, i samtlige af vores apps – og 28 nye AI-figurer. Vi har opdateret vejledningen i Center for privatindstillinger om generativ AI og andre ressourcer til gennemsigtighed, så folk har adgang til oplysninger om, hvordan vi bygger vores AI-modeller, hvordan vores funktioner virker, samt hvilke valgmuligheder og rettigheder til databeskyttelse de har i deres område.
Vores værktøj "Hvorfor ser jeg dette?" hjælper stadig folk med at forstå, hvorfor de ser bestemte annoncer på Facebook og Instagram. En vigtig opdatering var inddelingen af information i emner, der beskriver hvordan aktivitet både på og uden for vores teknologier – såsom at synes godt om et opslag på en vens Facebook-side eller at besøge et sportswebsite – kan informere de maskinlæringsmodeller, vi bruger til at forme og levere de viste annoncer. Vi introducerede også nye eksempler og illustrationer, der forklarer, hvordan vores maskinlæringsmodeller forbinder forskellige emner for at vise relevante annoncer. Derudover har vi introduceret flere måder, hvorpå brugerne kan finde vores annoncekontroller, så de kan få adgang til annoncepræferencer fra flere sider i værktøjet "Hvorfor ser jeg denne annonce?".
Meta-indholdsbiblioteket og API for Meta-indholdsbiblioteket er forskningsværktøjer, der giver kvalificerede enkeltpersoner adgang til offentligt tilgængeligt indhold fra Facebook, Instagram og Threads. Man kan søge efter, udforske og filtrere dataene via både en grafisk brugergrænseflade og en programmatisk API.
De tilgængelige data omfatter opslag fra Facebook-sider, -grupper, -begivenheder og -profiler, opslag fra Instagram-konti og opslag fra Threads-profiler. Detaljer om indholdet, såsom antallet af reaktioner, delinger, kommentarer og antallet af visninger af opslag, er også tilgængelige.
Meta har indgået et samarbejde med Inter-university Consortium for Political and Social Research (ICPSR) ved University of Michigan om at dele offentlige data fra Meta-teknologier på en ansvarlig måde, der beskytter brugernes personoplysninger. Dette samarbejde er muliggjort gennem ICPSR's brancheførende initiativ Social Media Archive (SOMAR). SOMAR behandler og gennemgår ansøgninger om adgang til Meta-indholdsbiblioteket og API for Meta-indholdsbiblioteket på uafhængig basis.
Vores arbejde med at kommunikere gennemsigtigt omfatter at levere ekstern uddannelse for at forbedre folks forståelse af og opmærksomhed på vores praksisser og sikre, at oplysningerne er tilgængelige og nemme at finde.
For at give folk større gennemsigtighed og kontrol udviklede vi en række databeskyttelsesværktøjer, som hjælper folk med at forstå, hvad de deler, og hvordan deres oplysninger bliver brugt, herunder følgende:
"Korrekt beskyttelse af personoplysninger er en kontinuerlig, kollektiv investering på tværs af hele vores virksomhed, og alle hos Meta bærer en del af ansvaret for at udføre vores mission". –
Michel Protti, Chief Privacy and Compliance Officer for produktafdelingen
Beskyttelse af brugernes data og personoplysninger er afgørende for vores virksomhed og vores vision for fremtiden. For at kunne gøre dette finjusterer og forbedrer vi hele tiden vores program til beskyttelse af personoplysninger og vores produkter, mens vi reagerer på foranderlige forventninger og teknologiske udviklinger – i samarbejde med beslutningstagere og databeskyttelseseksperter for at finde løsninger på udfordringer uden fortilfælde – og dele vores fremskridt, mens vi gør det.